Kreative hold i efteråret

Kreative hold i efteråret

Vi håber, du vil læse med i dette nyhedsbrev, hvor vi vil fortælle lidt om vores udvalg af kreative hold i efteråret. Om du er nybegynder eller øvet, så er der noget for enhver smag. Vores undervisere er dygtige og engagerede og mange kursister kommer derfor tilbage sæson efter sæson.

Læs videre og lad dig inspirere af det brede udvalg af kreative hold. Husk at der løbende kommer nye hold på vores hjemmeside og at vi også har et stort udvalg af motions- og sproghold. 

Velkommen i aftenskolen. 

 

Se alle hold i Hillerød her


Lær at spille et instrument

Lørdag 31/8 fra kl. 10.00 - Tværfløjte/blokfløjte

Lær at spille tværfløjte eller blokfløjte. For begge instrumenter gælder, at undervisningen tilrettelægges ud fra dine ønsker i samråd med læreren. Børn er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Onsdag 4/9 fra kl. 14.00

Undervisning i Cello for begyndere og for øvede. Handan underviser fortrinsvist i klassisk musik, men underviser også gerne i andre repertoirer, hvis kursisten ønsker det.

Læs mere og tilmeld dig her

Onsdag 4/9 fra kl. 17.00 - Klaver

Vil du lære at spille klaver fra bunden eller vil du gerne bygge videre på hvad du allerede kan i forvejen? Undervisningen tager udgangspunkt i hvad du gerne vil lære.

Læs mere og tilmeld dig her

Onsdag 4/9 fra kl. 17.00 - Violin

Dette hold er for alle niveauer - både begyndere og øvede, da undervisningen er tilrettelagt i samråd med eleven.

Læs mere og tilmeld dig her


Fotokurser

Søndag 13/10 kl. 09.30 - Fotokursus - motiv og komposition

På dette kursus taler vi om, hvordan vi indstiller vores kamera til forskellige motiver og hvordan vi får de bedste billeder. Når teorien er på plads afprøver vi vores færdigheder.

Læs mere og tilmeld dig her
Lørdag 2/11 kl. 09.30 - Weekendkursus: Lær dit kamera at kende

Hvis du tager de fleste af dine billeder på grøn AUTO, så er dette kurset for dig. Praktiske fotoøvelser, opgaver samt fremvisning af deltagernes billeder indgår undervejs.

Læs mere og tilmeld dig her

Lær at tegne og male

Lørdag 24/8 kl. 10.00 - Weekendkursus - Lær at tegne

På dette korte weekendkursus dykker vi ned i den klassiske europæiske tegnekunst og plukker løs af inspiration og metoder. Individuel vejledning efter behov.

Læs mere og tilmeld dig her

Onsdag 11/9 kl. 18.30 - Maleri for begyndere

Kurset er for dig, der ønsker at arbejde i olie, akryl, vandfortyndbar olie eller gouache. Vi maler alla prima (vådt i vådt) - med fokus på naturalistiske skildringer.

Læs mere og tilmeld dig her

Torsdag 12/9 kl. 10.00 - Lær at tegne

I dette kursus dykker vi ned i den klassiske europæiske tegnekunst og plukker løs af inspiration og metoder. Individuel vejledning efter behov. For begyndere eller let øvede.

Læs mere og tilmeld dig her

Torsdag 24/10 kl. 10.00 - Lær at tegne

I dette kursus dykker vi ned i den klassiske europæiske tegnekunst og plukker løs af inspiration og metoder. Individuel vejledning efter behov. For begyndere eller let øvede.

Læs mere og tilmeld dig her

Lørdag 2/11 kl. 10.00 - Weekendkursus i pasteltegning

I dette weekendkursus tegner vi i pastel (tørpastel og oliepastel). Oplæg og øvelser, men også mulighed for at arbejde selvstændigt. Individuel vejledning efter behov.

Læs mere og tilmeld dig her

Lørdag 7/12 kl. 10.00 - Weekendkursus i landsskabsmaleri

Dette weekendkursus byder på to intense dage i landskabsmaleriets tegn. Vi vil udforske genren i olie, akryl, vandfortyndbar olie eller gouache. Individuel vejledning efter behov.

Læs mere og tilmeld dig her


 
Torsdag 7/11 kl. 17.00 - Visible mending

Lær hvordan du giver dit gamle tøj nyt liv og personlighed ved at lappe, stoppe, sy og brodere. Visible mending er reparationer, der er skabt til at blive set.

Læs mere og tilmeld dig her

Tirsdag 12/11 kl. 10.00 - Læderværksted

På dette kursus vil du lære grundprincipperne indenfor læderarbejde. Vi gennemgår det forskellige værktøj der bruges til at skære og sy, og du lærer hvordan man anvender det.

Læs mere og tilmeld dig her


Kurser i linoleumstryk

Kurser i linoleumstryk

Lær at arbejde i linoleum. 

I efteråret har vi flere kurser i linoleumstryk. Både weekendkurser og længere forløb.

Processen giver dig kendskab til den grafiske kunsts grundprincipper og giver rig mulighed for at eksperimentere og lave mange variationer af samme motiv gennem farver og ved tilføjelser og forskellige papirtyper. 

Linoleumstryk egner sig rigtig godt til tekstbilleder, men det er også godt til organiske, figurative og abstrakte billeder.
De teknikker, vi gennemgår, kan du arbejde videre med derhjemme – også selvom du ikke har en grafisk trykpresse til rådighed.

Tirsdag 12/9 kl. 18.00 - 21.00 - Linoleumstryk - en grafisk proces

Lørdag 21/9 kl. 10.00 - 16.00 - Weekendkursus

Lørdag 12/10 kl. 10.00 - 16.00 - Weekendkursus

Se alle hold og tilmeld dig her


Weekendkurser i papirblomster

Weekendkurser i papirblomster

Dyk ned i den fascinerende verden af papirblomster og opdag glæden ved at skabe dine egne blomsterbuketter, som aldrig visner. Papirblomster har en lang historie, der strækker sig tilbage til oldtidens Kina, hvor de blev brugt som dekorative elementer ved ceremonier og festivaler. Traditionen spredte sig senere til Europa i det 18. århundrede, hvor de blev populære som elegante og økonomiske alternativer til friske blomster.

I løbet af denne workshop vil du blive guidet gennem hvert trin af processen, fra valg af

det rigtige papir til de fineste detaljer i formgivningen af kronblade og blade. Du vil lære forskellige teknikker, herunder udskæring, farvning og samling, som vil give dine blomster et autentisk og naturligt udseende.

Underviser er Kir Lykkeberg, der er kunsthåndværker med mange kreative talenter. Kir elsker at lære fra sig og holder jævnligt workshops.

I efteråret har vi 3 weekend-workshops. Klik på linket og tilmeld dig:

Lørdag 28/9 kl. 10.00 - 12.00

Lørdag 28/9 kl. 13.00 - 15.00

Lørdag 26/10 kl. 10.00 - 15.00

Læs mere og se alle workshops her


Tirsdag 22/10 kl. 19.00 - Tag jagttegn i Humlebæk

Tirsdag 22/10 kl. 19.00 - Tag jagttegn i Humlebæk

For at gå på jagt i Danmark skal man have bestået den almindelige jagtprøve, der består af en teoretisk og en praktisk prøve, samt en haglskydeprøve.
Dette kursus kvalificerer til jagtprøven.

Det obligatoriske våbenkursus indgår i dette program, idet 5 lørdage formiddage i marts 2025 anvendes på skydebanen.

Vi anvender bogen "Jagttegn" fra Danmarks Jægerforbund, som med en mindre rabat kan bestilles hos underviser første mødegang.

Læs mere og tilmeld dig her


Kunstruten med Peter Kær - Online højskole over 6 mandage

Kunstruten med Peter Kær - Online højskole over 6 mandage

’KUNSTRUTEN MED PETER KÆR’ er LOF’s populære virtuelle højskole med kunsthistoriker Peter Kær som fast højskolevært. Alt foregår ’live’, hvor Peter byder velkommen, snakker med fagansvarlige oplægsholdere fra museerne og styrer dialogen.

Med KUNSTRUTEN får du et unikt indblik i nogle af Danmarks mest interessante kunstmuseer og udstillinger – direkte hjemme fra din egen stue. Det kommende program vil snart blive offentliggjort.

Over seks mødegange kommer du med på en lærerig rejse gennem en række forskellige og aktuelle kunstretninger og udstillinger. Du kan oven i købet dele din skærm med andre – og fx se højskolen via din tv-skærm.

Med LOF’s online højskole udfordrer vi højskolens traditionelle form. Deltagerne mødes på den digitale platform Zoom første gang mandag den 4. nov. mellem kl. 19-21, hvor alle deltagerne får mulighed for at få en halv times introduktion til teknikken. Herefter er der højskole seks mandage fra kl. 19-21 (3 mandage i november/december 2024 og 3 mandage i januar 2025). På disse seks aftener udfoldes kunsthistorien af oplægsholdere fra museerne med speciale i netop deres område.

Sådan forløber en online højskoledag:
Hver højskoleaften varer 2 timer fra kl. 19-21, og du ledes igennem programmet af vores højskolevært Peter Kær. Som en fast del af højskolekonceptet samles vi kl. 19 til fællessang og introduktion til dagens tema. Derefter går vi til dagens foredrag fra et af de 6 deltagende kunstmuseer i Danmark.

Under foredraget kan deltagerne stille spørgsmål i chatten, og efter foredraget er der snak og dialog i mindre gruppen i små rum - de såkaldte ’breakout rooms’. Peter Kær styrer debatten og sørger for at binde temaerne sammen og giver inspiration til videre oplevelser – online eller rundt om i landet.

Til hver højskolegang har vi indlagt 5 minutters bevægelse ledet af en dygtig underviser fra LOF, så vi får rørt kroppen lidt i løbet af de to timer.

Læs mere og tilmeld dig her


Afmeld nyhedsbrev - Ret din profil